Forside Poesi Frelsesglæde trods trængsler
Frelsesglæde trods trængsler Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 31. januar 2023 15:10

Mel.:  Løft dit hoved, du raske gut…


Hvad end  plager dig, prøved´ sjæl,

Jesus er dér og vil dig vel,

lær dog dermed at gå stille,

thi Han kun alt kan formilde!


Efterlign hel´re deres tro,

som trods modgang var glad og fro,

vask dit forgræmmede ansigt,

mød i din Frelser hver konflikt!


Herren véd, hvad vi tåle kan,

over evne ej frister Han, (1. Kor. 10:13)

sådan du holdes i live,

ingen kan fra Ham dig rive!


Du og jeg er kun kar af ler,  (2. Kor. 4:7)

revner får det nok fler og fler,

men da betænk, hvad dig venter,

når Han dig hjem til sig henter!


Skrøb´ligheder ej hindre vil

evangeliet at slippe til,

du, som i Kristus fandt freden,

udstrål i Ham frelsesglæden!  (Sl. 34:6)


28.1.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)