Dette er skrevet til dig, som har lært at elske din Bibel som din uadskillelige sandhedskilde.  Dig vil jeg opmuntre i en tid, hvor dens troværdighed står for skud.

Men du, som trods ”velplejet” facadekristendom og måske trofaste kirkebesøg, intet  forhold har til Bibelen udover, hvad du hører læst op i kirken el. på anden vis, kan jeg ikke opmuntre, hvor gerne jeg det ellers ville.

Ak, Bibelen er i mange religiøse hjem nærmest kun en støvsamler i reolen eller i det mere beskyttede bogskab, men da er det relevant at citere Spurgeon::  ”Støv på din Bibel er rust på din sjæl!”

Mit job er ikke at dunke andre i hovedet med Bibelen og sige med dyster mine:  ”Læs den!  Snup 3 kap. hver dag og 5 om søndagen, så når du igennem den på eet år!”  Men da bliver bibelen let en tør lovbog, hvor ”bogstaven slår ihjel!” 2. Kor. 3:6

Der har været tider, hvor Bibelen stort set var sådan for mig, dvs. et pensum, jeg ”kunne”, og som jeg navigerede mig selvsikkert igennem. Shame on me!

Det er den ikke nu.  Derfor vil jeg opmuntre dig med samme ”læsehjælp”, jeg selv har fået af den gode Helligånd, som fører os dag for dag ind i et anderledes levende og oplivende forhold til Guds ord, som der står i Jer.15:16:  ”Mig blev dit ord til fryd og hjertens glæde!”  Men da må al skrifthovmod dø, - da kommer ordets glæde!

Den glæde oplevede en ung pige, som forkynderen Th. Mundus engang fortalte om.  Hun havde betroet ham, at hendes liv var så underligt ”tørt”, og at hun ikke fik rigtig noget ud af sin Bibel.  Mundus konstaterede, at det ikke pga. uopgjort synd.

Hans kærlige råd var derfor:  ”Gå hjem og læs i 8 dg. Bibelen på knæ!” hvad hun så gjorde med Åndens velsignede ”læsehjælp”.  Mundus traf hende et stykke tid efter, og da strålede hendes ansigt.  Både Bibelen og hendes hjerteforhold til vor Herre Jesus Kristus var blevet fornyet.  Jeg elsker den fortælling, som siger mig mere end gode, gedigne bibelkommentarer, som jeg dog stadig højt værdsætter.   31.1.23 - jn