Forside Artikler Derfor er jeg ”kirkelig” for evangeliets skyld!
Derfor er jeg ”kirkelig” for evangeliets skyld! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 23. september 2022 07:19

Mit ”alibi” for at sætte mig i en folkekirke er især ordet i Ap.G. 13:14:  ”På sabbatsdagen gik de ind og satte sig i synagogen.”  M.a.o.:  Paulus m.fl. satte sig i ikke jødernes ”folkekirke” som religiøse medlemmer, men for om muligt at vidne om selve evangeliet.

Også jeg sætter mig i dette indbegreb af en over 1000-årig dansk kirketradition for som ydmyg gæst at udvise respekt i forventning om evtl. evangelisk vidnemulighed.  Det har foreløbig været en stor glæde.

Den forkyndende samtale ikke nem under kirkekaffen, da støjen  i rummet kan være højt, men jeg når dogmin sidemand på højre og venstre side af minplads.  Det er en fin anledning til at give dem mit lille kort, der fortæller om korset i vort flag og hvorfor vi har det kors.  Det måtte jeg engang  svare på overfor en masse skoleelever, der sad på gulvet i en gymnastiksal i staten Tennessee.  En fin oplevelse.

Mit fysiske handicap isolerer mig ikke fra mennesker, da jeg om sø. hentes og bringes i en såkaldt ”kirkebil” (taxa), som også kan være en vidnemulighed.  Da føler jeg i mit hjerte, at dette er Guds gave til mig nu som ældre ”ved aftentide” fuldt af lys (Zak. 14:7).

Præsterne kan være overraskende positive.  En præst på vej op foran standsede et øjeblik ved min plads og sagde med et smil:  ”Det var jo dig, der skulle tale!”  -  En anden præst syntes, der var klogt af mig at sprede mig i kirkerne.  Hende ”swingede” jeg særligt godt med.

Da er jeg igen i Ap.G. 13:14.  Jeg kommer ligesom Paulus & co. med respekt for traditionen uden dog at gå på kompromis, men som et enfoldigt, ufuldkomment og ofte mislykket vidne eller sendebud på Kristi vegne (2. Kor. 5:20).  O, hvilket fyrsteligt privilegium! 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)