Følgende oplysning læste jeg på Google:

Der menes at være ca. 100 milliarder galakser i den del af universet, vi kan se. De mindste galakser indeholder nogle få millioner stjerner, mens de største galakser indeholder flere hundrede milliarder stjerner.

Denne viden suppleredes af en astrofysiker i et TV-program.  Han fortalte om det sidste teleskop  (Webb), der kan se milliarder af år tilbage i tiden. 

Målet er en dag at kunne fortælle noget om universets tilblivelse. Men dog  uden Gud som universets eneste, usynlige og opretholdende midtpunkt.

David ser dog med ydmyghed ud i verdensrummet, når han siger:  ”Når jeg ser din Himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneskebarn, at du tager dig af ham?”   (Sl. 8:4-5)

”Hvad er da et menneskebarn?” spørger David.  Vel, det er et højt udviklet pattedyr kommet tilfældigt af tid, rum og tilfældigheder, bedyres vi.

Hvis ikke Gud ved sin Ånd havde vist mig, hvad slags fortabt menneske jeg er, ville også jeg se med gudløse øjne på universet el. blot være ”bedøvende” ligeglad.  Men teleskoper, big bang-teorier, udviklingslære, filosofier, m.m., fjerner ikke syndens nagende fortvivlelse dybt, dybt inde i sjælen.

”Menneskeheden er fortabt”, bemærkede jeg til en kollega engang, da vi sammen så den sidste avisoverskrift om grusom vold.   ”Dér sagde du et sandt ord”, svarede han.

Men her er den gode nyhed:  ”Jeg (Jesus) er ikke kommet for at kalde retfærdige (dvs. selvretfærdige), men syndere til omvendelse.”  (Luk. 5:32).  Universet bliver foreløbig stående med sine milliarder af stjerner, men det gør Guds Trone også.  Videnskaben får Ham ikke til at ryste nervøst på hånden. 

Og den, der nu adlyder Hans kald, evangeliets nådekald, vil aldrig kunne fatte det store univers ligeså lidt som videnskaben kan, men vil dog sammen med David og utallige andre frelste mennesker tilbede dets evige Ophav og den Frelser, Gud sendte til verden, - den korsfæstede, opstandne og nærværende Jesus Kristus, som snart kommer igen med ”en overengels røst og Guds basun” (1. Tess. 4:16), som vil runge i hele universet.