Forside Poesi Hver dag
Hver dag Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 14. oktober 2009 12:57

Hver dag

Hver dag er en påskefest,
Som ej bare ender,
Hver dag pinseåndens blæst,
Jeg i hjertet kender!

Hver dag er en højtidsdag,
Som Gud selv udfylder,
Jeg i nåden, selv kun svag,
Dagligt mig indhyller!

Hver dag er den første dag
Af, hvad der i livet
Er igen af klokkeslag,
Tiden har os givet!

Ja, i dag og just i dag
Påskens sejrsglæde
Får vi, til Guds velbehag,
Lov til at udbrede!

Næstved, den 2.4.07

-jn-

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)