Spørgsmålet blev en gang stillet af en ung mand til Billy Graham under et besøg på et universitet.  Det vakte lidt morskab hos hans kammerater, men Billy Graham tog ham dybt alvorligt og gav ham Bibelens svar på, hvem vi er, og hvad Gud vil med os.

Havde B.G. været en moderne, ateistisk videnskabsmand, ville han måske have sagt:  ”Du er en ren kemisk sammensætning og resultatet af rum, tid og tilfældighed!”  Men Søren Kierkegaard havde ret med den bibelske tese, at mennesket er en syntese (sammensætning) af tid og evighed.  Thi  ”også evigheden har Han (Gud) lagt i deres hjerte”  (Præd. 3:11).

Jeg tænkte en tidlig morgen på den studerendes spørgsmål og kendte pludselig, trods min søvndrukkenhed, en stille fryd ved at fastslå: Jeg er et frit og frigjort menneske i Kristus og sat i stand til at handle frit og i Kristus være befriet fra den elendighed, som også bor i mig, som den gjorde i Paulus, pga. synden el. syndenaturen i os (Rom. 7:14-20, 1. Johs.br. 1:8).

Denne konflikt forstår kun den, som i troen har tilegnet sig frelsen i Jesus Kristus, uden hvem der ej noget steds findes sand frihed og frelsesglæde.

På Bibelens første blade læser vi, at Gud blæste livsånde i det nyskabte menneske, ”så at mennesket blev et levende væsen.”  (1. Mos. 2:7).  Når ved evangeliets modtagelse Guds Ånd tager bolig i et menneske, bliver det til et nyt, levende menneske –  en ny skabning i Kristus.  (2.Kor. 5:17)

Er dette sket med dig, kære læser?  Ydre, religiøs ”pænhed” slår ikke til overfor evigheden.  Forarger denne tale dig?  O, må den ved Guds nåde hellere vække dig, inden det for evigt er for sent.

30.6.22 - jn