En kristen kvinde i USA sagde til mig:  ”Hvis jeg fængsledes og kun måtte  tage med mig én bog fra Bibelen, valgte jeg ”Salmernes Bog”, -  den har det hele!”

Jeg har selv senere kaldt ”Salmernes Bog” for ”De troendes dagbog”, for denne poetiske bog er et vidnesbyrd om troende menneskers åndelige erfaringer på godt og ondt, dvs. af glæder, trøst, lovprisninger, fryderåb - men også af anfægtelser, sjælemørke, fjendemodstand, og værst af alt:  Følelsen af ind imellem at være forladt af Herren. af Herren.  Fx Sl. 13.

Et troende menneske kan nikke genkendende til dem alle og vil kunne identificere sig med dem..  Her er i sandhed ”de troendes dagbog”.

Salmerne er ikke direkte belærende (som fx Rom. br.), men betoner troslivet som sådan.  Den har også en del messianske salmer, som peger på Messias, Jesus Kristus.  Det var apostlene bevidste om, fx i Ap.G. 4:24-28.

Salmerne er ikke teologisk polemik, men styrker Gudsforholdet.  Den længste er nr. 119 med een stor lovprisning af Guds ord, og på den måde lærer salmerne os at gøre vore egne erfaringer med den hellige Skrift.

Salmernes bog er vidunderligt sammenhængende.  Lad mig give blot eet ex:  Salmernes 22, 23 og 24 er tæt forbundne: Sl. 22 er korsets salme, Sl. 23 er Hyrdens salme med Hans omsorg for jordelivet, og Sl. 24 proklamerer Kristus  som ”ærens og herlighedens Fredskonge.

”Du skal tale over Sl. 23 ved min begravelse”, sagde en syg moster til mig.  Det var en af de mange bibelske salmer, hun var hjemme i. Her lignede hun også min kære mor. Og mange andre, jeg har kendt.

27.4.22 - jn