Melodi: O, at jeg kunne min Jesus prise…
Min tunge stammer, fordi mig fattes ord, hvormed Kristus glad jeg hylde vil, Hans frelse af mig ej fuldt ud skattes, dog Ham min hele lovsang rettes til!
O, om Hans nåde jeg helst vil synge, i Ham jeg mer og mer mig føler frelst, mig synden hilder og tungt vil tynge, men Ånden i mig bistår bedst og helst!
Thi trods al svaghed Hans Ånd begærer at gøre i mig, hvad jeg selv ej kan, den hem´lighed Han mig dagligt lærer, hvor alt umuligt går i Kristus an!
I udsigt Herren mig herligt stiller en evighed ja med en skare stor, hvor intet ondt mere mig forvilder, dog ordet her er mit kompas og ror!
Ja, hvilken glæde dybt i mit hjerte trods ild, der brænder under os på jord, her hersker ufred og megen smerte, men Frelseren dog får det sidste ord!
18.3.22 - jn
|