Forside Poesi Den selvoplevede omvendelse
Den selvoplevede omvendelse Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 23. april 2022 09:51

Mel.:  Det koster ej for megen strid…  (DDS  669)


O, hør, min ven, det alvorsord,

du selvoplevet må vor Frelser kende,

thi ellers er du på et vildsomt spor,

du nemlig må som synder dig omvende,

din fromme levevis slår ikke til

./. trods folks goodwill!  ./.


Ak, er med dig slet intet sket,

fordi du med din dåb dig lader nøje,

ej gavner din religiøsitet,

du må som hjælpeløs for Gud dig bøje,

det for os alle må i hjertet ske

./. må du se!  ./.


Vort døbte folk forblindet er,

hvis Frelseren personligt det ej kender,

ej nytter, at du kirkeligt dig ter,

hvis du som synder ikke dig omvender,

for de fortabtes Frelser bøj dig ned

./. i ydmyghed!  ./.


Da kan vi sammen prise Ham,

der med sit blod på korset os genløste

som vor Forsoner og Guds offerlam,

ej andet kan fortabte sjæle trøste,

den frelse er af nåden ganske frit

./. ved troens skridt! ./.


5.4.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)