Påtrængende be´r Herren os at bede,

om end vi syn´s, Han ej er nok til stede,

i nattevagten, hvor vi Ham behøver,

vi dér kan føle, at Han stundom tøver!

Ja, i en lignelse Han herom taler,

hvor til udholdenhed Han os befaler,

thi når det er som om Han ”nej” kun siger,

Han ej afviser den, som på Ham bier!

Han Vennen er ”derindefra” i nøden,

som gi´r, hvad hjælpeløs du har fornøden,

når du til men´sker intet har at give,

da Åndens bistand skal ej udeblive!

Han sten ej giver, når om brød vi beder,

Han gavmildt denne tro i os bereder,

påtrængenhed i stilhed Han os lærer,

ja, sådan vi på nødens dag Ham ærer!

Se, sådan vejen for os snor og bugter,

mens Han i nåde kærligt os optugter,

Han som en Fader sine børn opdrager,

til Han til herligheden os hjemtager!

Da bli´r hos Lukas lignelsen en lise,

så du får lyst Jehovas navn at prise,

i Åndens samfund er du, når du beder,

dér ny velsignelse Han dig bereder!

7.4.22 - jn