Forside Poesi Påskehøjtid hver dag!
Påskehøjtid hver dag! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 23. april 2022 09:45

Melodi:  Påskeblomst hvad vil du her…  (DDS 236)


Påske er det, når mit sind

korsets dyre ord inddrikker,

så det sådan trænger ind,

at i støvet snart jeg ligger

i tilbedelse og tak

uden overflødig snak,

her jeg må i stilhed dvæle

tom for både ord og mæle!


Påske er det da hver dag

uden en bestemt kalender,

men som hvert års hovedsag

jeg til frelse mig vedkender,

hvor Guds Søn som offerlam

bar på Golgata min skam,

ak, hvem på det ord mon agter,

som sand lægedom dog magter!


Hil dig Kristus, korsets Helt,

for din påskes morgenrøde,

dér blev djævelen nedfæld´t,  (Hebr. 2:14)

da du opstod fra de døde,

døden er for mig nu død,

thi min sidste slummer sød

bli´r ej kold og uden varme,

thi jeg tryg er i Hans arme!


10.4.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)