Forside Artikler Den opstandne Frelsers hilsen var ”God morgen!” – ikke godnat!
Den opstandne Frelsers hilsen var ”God morgen!” – ikke godnat! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 23. april 2022 09:42

Efter Jesu opstandelse kom Han disciplene i møde med ordene ”God morgen!”  (Mt. 28:9).   I andre oversættelser står ”Glæd jer!” - 


Det græske ord ”chairo”, som iflg. mit leksikon betyder ”at glæde sig!” – bruges efter sigende endnu i moderne græsk at hilse hinanden med. Men her er det med et glad og smilende ”God morgen!”


Han sagde ikke ”God nat!”, for i Jesu nærhed er det altid lys morgen.  Den nat, Han blev forrådt var det nat!”  (Joh. 13:30).  Men ikke mere nu!


Og dette skal være mit prøvede vidnesbyrd:  Jesus er altid morgenen på enhver nat!  Thi nat har der ofte været i mit liv – i anfægtelse, i sorg, rådvildhed, tvivl, angst, sygdom etc., men Han var altid min lyse morgen.


Thi:  ”Som Morgenrøden er Hans opgang vis!”  (Hos. 6:3).  Min morfars dødsleje-ord var:  ”Derer lys bagved, der er lys i midten, og der er lys forude!”  Mere sagde han ikke, før han var flyttet hjem i lysets rige, til en morgen uden skyer, som David talte om i 2. Sam. 23:4 (se norsk ovs.)


Jeg tænker med uhygge på gudløses dødslejer, fx gudsbespotteren Voltaire, som  forbandede den dag, han blev født. Eller digteren Goethe, en celebreret, ugudelig berømthed, der mente, at de kvinder, han havde gjort gravide, burde være stolte derover.  Og sådan kunne vi blive ved.


Den amerikanske evangelist, Dwight L. Moody, sagde bl.a., da lå på sit sidste:  ”Jorden viger, Himlen åbner sig, - dette er jo ikke at dø!”  Han kaldte tilmed sin dødsdag for sin ”kroningsdag”.


Hvordan ser du evigheden i møde?  I troen på Kristus?   Jeg selv vil møde den p.g.a. Kristi nåde og fortjeneste og siger derfor:  ”Du leder mig med dit råd og tager mig siden bort i herlighed!”  (Sl. 73:24).  Det bedste kommer til sidst! 13.4.22 - jn

 
Copyright © 2022 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)