Jesus påtvang i Mt. 22:42 farisæerne en stillingtagen til Kristus.  De svarede teologisk korrekt, men forkastede Ham alligevel.

Jesus udfordrede dem  m. et citat af David fra Salme 110, som de sikkert kunne godt, men kunne dog ikke med Jesus af Nazaret.

Sådan er det stadig.  Der kan tales korrekt om Jesus, -  med fx kirkens trosbekendelse – uden dog at kende Ham som Frelser og Herre.

Sådan kan det også være med os, hvis det hele kun er død trosbekendelse.  Nogle må indrømme, at de ikke har nogen selvoplevet, frelsende erfaring med Kristus, men forlader sig på død kundskabstro og evtl. påberåbelse af deres barnedåb.

Sætter jeg sagen for meget på spidsen?  Ak nej, jeg har mødt teologer, der underviser andre, men som er blinde vejledere ( (Rom. 2:19).

Dette selvbedrag er Satans største mesterstykke.  Han er jo selv en dreven teolog og kender alle teologiens besnærende krinkelkroge.

Måske læses dette netop af en velfunderet teolog, som dog ikke har noget personligt vidnesbyrd om, hvordan Kristus kom ind i deres liv.  De kan ikke sige som Paulus:  ”Men det skete…! (Ap.G 22:6) – for intet er sket med dem.

Dette er kirkens og bekendende kristnes svøbe.  Dér vrimler det, som Jesus sagde,  med ”blinde vejledere for blinde”  (Mt. 15:14).

Er du en af dem?  Er intet sket med dig?  Du kan måske håndtere den kristne religion el. troslære, men uden at kunne vidne om en selvoplevet, ny fødsel, - ak, gid du måtte indse dit selvbedrag!  Herom advares der nu sjældent til evig ulykke for mange i mit folk. – 8.3.22 - jn