Nej, med ”romersk” kristendom mener jeg ikke nogen bekendelse til det romersk-katolske pavedømme eller – for at sætte det på spidsen – til  den i sig selv udmærkede lutherske trosbekendelse, som for Luther selv var ”liv og salighed” og for ham som en åben dør til selve paradiset, men som i dag nærmest er død teologi uden umiddelbar, spontan begejstring, hvor glædens bæger flyder over!  (Sl. 23:5)

”Jeg véd om et menneske” (2. Kor. 12:2) som på et glædesløst tidspunkt i sit unge liv i USA pludselig så i Romerbrevet det samme evangelium som Luther så, og glædesløsheden blev straks forvandlet til lovprisning på et ensomt sted i det fri..  Han vidnede for sine venner, hvad han havde ”set” i Romerbrevet til medkristnes glæde, men også til nogles lovbundne (og religiøse) forargelse.

Det er det, jeg mener med ”romersk” kristendom, som jeg af hjertet tilslutter mig som  i dag en ældre mand med mere end én ”legemlig svaghed” (Gal. 4:12), som dog ikke har neddæmpet lysten til at forkynde evangeliet – snarere tværtimod!

Tænk at se sig frigjort og retfærdiggjort ved troen på Jesus Kristus! Det overgår al forstand.  Jeg glædede mig på ny derover denne morgen og måtte bede Herren bevare mig fra død ”forstandskristendom” med livløs teologi, men dag for dag glæde mig over min herlige, ”romerske” stilling i Kristus som min stedfortræder på korset og igen mig ved sin opstandelse at være min retfærdighed ind for Gud (Rom. 4:25).

Måske har Gud p.t. taget mit helbred fra mig for  atter og atter ved Guds gode Ånd at opfriske min åndelige sundhed i Kristus, min kraft i magtesløshed (2. Kor. 12:19).

Men alt dette vil være ”volapyk” for dig, om du ikke som vor ven Luther og mange med ham véd, hvad det vil sige at være ”fortabt” i sig selv uden hjælp i fromme religiøsitet.  Men o, véd du, hvad det vil sige at være hjælpeløs fortabt, vil Romerbrevet (og andre paulinske breve) være som balsam for dig og give dig lyst til at blive en god ”romer”.  24.2.22 - jn