Mel.:  Løft dit hoved, du raske gut…

Her på jorden jeg kun er gæst, (Sl. 119:19)

men er hjemme i ordet bedst,

dér kan jeg leve og ånde,

dér lindres jeg i min vånde! (Sl. 119:32)

Større skatte end gods og guld  (Sl. 119:72)

har min Bibel så underfuld,

herliggjort er nemlig ordet (Sl. 138:2)

hvormed Gud selv dækker bordet!  (Sl. 23:5)

Heller ensom med Herrens ord,

hvor min Frelser er med om bord,

end larm og alskens selskaber,

hvor sjælen selv sig fortaber!

Men beåndet af Herrens Ånd

bliver også mit tungebånd

til om Guds ord at lovsynge, (Sl. 119:172)

som kan min alder forynge! (Sl. 103:5)

Ordets sæd har Han i mig så´t,

Guds natur har jeg derfor få´t, (2. Pet. 1:4)

den aldrig fra mig forsvinder,

thi i mig Ånden dog vinder! (Gal. 5:16)

Vidnesbyrdet og Kristi blod (Åb. 12:11)

giver mig et fornyet mod

til ordets stridsmand at være

mod alle ondskabens hære! (Ef. 6:12)

Ham tilbeder min frelste sjæl,

mens jeg stunder mod sidste kvæld,

men fredfyldt er dog sabbatten

med ordets lys selv om natten! (Sl. 119:105)

12.2.21 - jn