Forside Artikler Hvor lidt skal der til for at blive frelst?
Hvor lidt skal der til for at blive frelst? Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 21. februar 2022 10:13

Meget lidt.  Fangevogteren i Filippi spurgte, ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”  (Ap.G. 16:30).  Ingenting.  Det enkle svar lød:  ”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst, du og dit hus!”  (v. 31). Punktum.


Til Peter lød det efter hans pinseprædiken:  ”Brødre, hvad skal vi gøre?”  Budskabet gav dem dødsstødet, for der står:  ”Det stak dem i hjertet.”  (Ap.G, 2:37).  Svaret var:  ”Omvend jer og lad jer døbe hver især i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave!” 


Det var nok i den givne situation med de givne forudsætninger.


Jeg hørte for nylig om en mærkelig omvendelse.  En mand vågnede op fra bevidstløsheden efter et styrt fra stor højde og sagde:  ”Jeg er frelst!” Han blev spurgt:  ”Hvornår skete det?”  Han svarede:  ”På vej ned!”


Nej, der skal ikke så meget til for den, som vil frelses.  Jeg har spurgt på gaden Jehovas Vidner, der står med  ”Vagttårnet”:  ”Hvad er dit svar, hvis jeg kun har 3 minutter at leve i ?”  Jeg får intet klart svar. svar.  Men samme spørgsmål kunne jeg stille til andre religiøse personer. Nogle taler om at studere dit og dat, men jeg siger:  ”Det er der ikke tid til!” 


Beretninger om indianere i junglen, som tager imod evangeliet om Jesus, er som oftest rørende enkle.  Der findes ingen hel Bibel, kun i brudstykker.  Men der skal jo heller ikke så meget til.


Hvad der virkelig skulle til, gjorde Jesus for os på korset.  For dig, som vil frelses, er sagen såre, såre enkel:  Opgiv din modstand mod Gud og tag barnligt imod Jesus Kristus som din Frelser lige nu dér hvor du er.  8.2.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)