Jeg fik en kærkommen mail fra min grankusine, Jette Walsøe, som foruden en fætter og  kusine i dag er de sidste fjerne efterkommere af Schulstad, vor oldefar, jeg har kontakt med.  I tidernes morgen introducerede han det ”mørkt maltede rugbrød” i Danmark.

Jeg husker som barn min fascination af min mødrene slægt, men fik også indblik i en slægt med mange tilfælde af  mørke i sindet (manio depressive),  - deriblandt min mor.  Men i slægten fandtes dog dyrebare sjæle, som havde taget imod Jesus som Frelser.  Og en sådan sjæl, en kristen søster i Kristus, fik jeg i dag mail fra.

Jeg fascineres ikke mere af slægten.  Jeg blev som 14 ¾ -årig troende, men ængstedes for måske at være en af dem, som nedarvet sindsformørkelse lå tungt over.   1. Pet. 1:18-19 lyste dog op  for mig:  ”I véd jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde arvet fra fædrene, men med Kristi dyrebare blod…”

Da indså jeg, at min frelse ved Kristi blod også gjaldt frelse og befrielse fra alt det nedarvede.  Jeg delte det med min morfars gudfrygtige enke, Margrethe, og hun, som kendte til slægtens dårligdomme mere end nogen, opmuntrede mig til at fastholde det ord.  Evangeliet kom også til at skinne for andre i slægten.  Tak og lov!

Min moster Inga, et brændende guitarspillende vidne for Jesus,  døde 2 år før min fødsel.  Hun sagde til sin far (min morfar) på sit sygeleje på hospitalet:  ”Hvad der end sker, så véd jeg, at jeg tilhører et folk frelst i Herren!”  (et citat fra 5. Mos. 33:29, gl. ovs)., og det ord satte morfar på hendes gravsten.  Det var i 1935.

Ja, tænk at tilhøre et folk, der er frelst i Herren!  Kan du også sige det?.  Vore kår i denne verden kan være aldrig så ensomme og isolerede, men et blodkøbt folk i Kristus er i troen (og i Guds regnemåde) allerede nået frem til ”det himmelske Jerusalem”, hvor den frelste skare (”en menighed af førstefødte”) sammen med ”engle i tusindtal”  (Hebr. 12:22-24) vil være en ufattelig stor Guds familie, som vi ikke kan fatte.  Så vi kan synge:

Vist er jeg ringe her i rejsedragten,

men hvad gør det, derhjemme får jeg pragten,

lad verden se på det, som her er småt,

thi hjemme vil jeg få det evigt godt!

3.2.22 - jn