Forside Artikler Videnskabens jul – og de kristnes jul om en stor Frelser!
Videnskabens jul – og de kristnes jul om en stor Frelser! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 14. januar 2022 11:33

En norsk ven sagde til mig:  ”Hvis du vil føle dig lille, så gå ud i natten og se på stjernehimlen!”  Universet ifg. videnskaben rummer ca. 100 milliarder galakser, hvoraf  vort solsystem (mælkevejen) er et af dem.  Den største galakse har flere   hundrede milliarder stjerner. Vor galakse har vist kun nogle få millioner stjerner.

Jeg forstår godt, hvis du nu er ”stået af”, for det er jeg selv.  Hvem kan forholde sig forstandigt til dette univers? Alligevel fortæller nyhederne os nu, at NASA juleaftensdag sender det hidtil største teleskop (James Webb teleskopet) 1,5 millioner km ud i rummet i håb om kontakt m. rumvæsener på fjerne planeter.  

 Stadig spørges der:  Hvor kommer vi fra?  Hvordan er liv opstået? Ja, her i historiens mest ambitiøse projekt , men vi, som ved Guds indgreb i vort syndige liv er oplyst af Guds evangelium, kan som Herren selv blot le ad små menneskers infantile dyrkelse af skaberværket (og dermed sig selv) fremfor Skaberen (Rom. 1:25).

Vort ”teleskop” er nemlig ”de hellige skrifter”, som Guds Ånd har ”indblæst” (2. Tim. 3:16), og som først og fremmest har gjort en kristen ”viis til frelse ved troen på Kristus Jesus”  (2. Tim. 3:15), og dér ser vi endnu længere end en opblæst videnskab med dens milliarder af lysår.  Vort evighedsudsyn får NASA til at blegne.

 Jeg taler ikke som mystiker el. overåndelig drømmer, men om Guds transcendente virkelighed, som forbliver ”hvad intet øje har set og intet øre har hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker Ham, thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden!”  (1. Kor. 2:9-19).

Jo, vi er oplyste om ikke blot livets opståen, men om selve LIVET og LIVETS ORD (Joh. 1:1-4), som er blevet guddommeligt åbenbaret for os i vort åndelige mørke gennem Guds Ånd og Ord med forankring i Ham, som har sagt og stadig siger:  ”Jeg er vejen, sandheden og livet;  ingen kommer til Faderen uden ved mig!”  (Joh. 14:6).

Tænk om NASA og de håbefulde videnskabsfolk i stedet ville lytte ydmygt til det evangelium, hyrderne på marken tog imod hin nat i Betlehem, og som de og vi har oplevet og stadig oplever hver dag som ”en stor glæde!”  (Luk. 2:10). 22.12.21 - jn

 
Copyright © 2022 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)