I aften mindes jeg et nytårssamvær anno 1952 i morfars smukke hjem på Frederiksberg, og den benådede prædikant, Th. Mundus, talte Guds ord ud fra Salme 23. Udenfor buldrede det løs med nytårs knald og Mundus bemærkede med et smil:  ”Man skulle tro, den onde selv er ude efter os i aften!”  Ved midnat knælede vi i bøn ind i det nye år.  I det år, 1953, gik min kære morfar hjem til Gud.  Jeg var kun 16½ år, og både morfar og Mundus havde allerede givet mig meget fra Guds ord.

Jeg tror ikke, jeg har hørt nogen tale som han. Jeg gik ofte til ham med spørgsmål, hungrig som jeg var.  Mundus var især bibellærer, og man sagde dengang, at han nok var den førende i Norden.

Han og min morfar, Uno Rieper-Holm, fandt hinanden af ganske særlige, personlige grunde.  Mundus led  af sukkersyge og blev kun knapt 63 år gammel, da han totalt nedbrudt på legemet gik hjem til Gud.  ”Jeg hørte ham sige på hospitalet:  ”David måtte vandre i dødsskyggens dal, men om Lazarus læser vi, at han blev båret af engle hjem.  Det tror jeg også, jeg bliver!” Da var det lige før.

Hans navn husker vel de færreste idag.  En af vore kristne brødre i Københavns-området regner Mundus for sin åndelige far, da han gennem hans forkyndelse fik Guds kald til frelse.  Da var han 15 år, og i dag er han 91, så det er mange år siden.  Dengang talte Th.M.for mange mennesker. 

Han fik et livslangt venskab med prædikanten, A. Bjerkreim, som udtalte efter han havde mødt Mundus første gang:  ”Jeg blev straks klar over, at jeg sad overfor en Guds mand!”  Min morfar inviterede Mundus til at holde mange møder i hans missionshus på Nørrebro i København.  Dér blev jeg selv åndeligt vakt og kom til troen dog gennem en anden forkynder, Marinus Sørensen.

Nu er jeg 22 år ældre end den

 alder, Mundus havde (knapt 63), da han af engle blev båret hjem til Himlen, men mange givende minder om ham bli´r ved at dukke op.  Han var den, der lærte mig at læse og elske Bibelen og opmuntrede mig til at bekende Jesus for mennesker.  ”Hver gang, du gør det, bekender Han dit navn i Himmelen”, sagde han kærligt.

Et af højdepunkterne var hin nytårsaften i min morfars herskabelige hjem, da Mundus øste fra Guds ord og gik med os på knæ ind i det nye år.  Det er jeg for svækket til nu, men vi kan da alligevel gøre det bedende.  Og jeg er i ånden hos de troende venner, der i aften gør det samme.

”Kom jeres vejledere i hu, som har forkyndt jer Guds ord.  Hold jer for nøje den udgang, deres levned fik, og efterfølg deres tro!”  (Hebr. 13:7) -  31.12.21 - jn