Forside Artikler Med begge ben på jorden!
Med begge ben på jorden! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 14. januar 2022 11:18

Stundom rettes syrlige ord mod mig som fx: ”Vi kan da ikke alle sammen sidde og læse i Biblen hele dagen!” -  ”Der må da være andre ting end det!” Jo, vi gør også til andre ting.  En sagde:  ”Har du hobbier?” -  ”Ja, vil du høre om dem?”  Nej, nul interesse,  thi jeg var stemplet yt!

Jeg læste just Ap.G. 1:3:  ”Han…viste sig for dem i fyrretyve dage og talte om, hvad der hører Guds rige til.”  Kun om det? Nej, de gjorde også noget  ”jordisk”, fx at spise sammen,  hvad Jesus tit gjorde m. den tids tabere.

Han prædikede ikke altid.  Hans blotte tilstedeværelse, Hans smil, opmuntrende ord, interesse og omsorg for selv små ting var i sig selv en ”prædiken”-  ”Mon I har noget at spise, børn?” spurgte Han sine venner på stranden og sagde:  ”Kom herhen og hold måltid!”  (Joh. 21:12).

Det skete nok afslappet og muntert, befriende og leende, men bordsamtalens tyngde var ”hvad der hører Guds rige til” – uden den unaturlige krampagtighed, religiøse samvær ellers kan præges af.

Jesu gode bordsamtaler er eksempler til efterfølgelse.  Det husker jeg, min morfar var god til.  Det var en nydelse som ganske ny i troen at sidde til bords med ham – og andre kristne brødre.  Jeg havde kun lyst til at lytte og suge til mig, og der var både smil og befriende humor til stede.

Jeg lever bedre og bedre m. Bibelen, som dagligt gi´r mig nye tanker, uden at blive så ”himmelsk”, at man ikke duer til noget ”jordisk”.

For det himmelske og jordiske sammenfattes nemlig i Kristus.  (Ef. 1:10)  11.1.22 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)