Når vi voksne overvældes af kærlige følelser overfor små børn, har kærligheden dybest set sit udspring i den Gud, som er kærlighed, og som børnene i rigt mål mærkede hos børnevennen Jesus under hans vandring her på jorden.

En nydansk familie fra Sri Lanka besøgte os i går, far og mor og 2 yndige piger på 8 og 6.  Børnene er meget stille, men også frigjorte og frimodige.  ”Skal vi synge en sang?” spørger de, og så synger de på engelsk og dansk.  Det har deres mor lært dem.  Da er det, som om jeg hører englesang ligesom den markens hyrder hørte.

De smås sang gik ”rent ind” hos Jesus, som citerede for de skriftkloge ord fra en af Davids salmer, da børnenes spontane glæde forstyrrede dem i deres glædesløse selvretfærdighed:  ”Har I ikke læst de ord:  ”Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang!”  (Mt. 21:16).  Det var svaret på hykleriet og al surmuleri.

De smås åbne sind for evangeliet om Jesus klæder julen og dens salmer.  Voksnes hedenskab skæmmer julen, for de ”bomber” julen tilbage til vore forfædres sanseløse hedenskab. Hør børnenes modsvar, som også er vort, hvis vi af hjertet kan synge med dem om underet i Betlehem langt borte fra Herodes´ luksuspalads.

Jeg prøver altid at lære dem et bibelord, for børnene er gode til at lære udenad.  Ordet var Joh. 6:37:  ”Den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde støde bort!”  Hvem er det, som kommer til Jesus, spurgte jeg dem.  Den lille på 6 sagde:  ”De gode!”  Jamen, hvad med de onde, spurgte jeg.  ”De går til djævelen”, svarede hun. 

Men så talte vi naturligvis om, at Jesus kom for ”både onde og gode” (Mt. 22:10).  Jeg var selv en af de onde, sagde jeg til dem, og jeg forstod det først rigtig meget, da jeg blev gift.  Mange ægtemænd kan nok sige det samme.

”Jeg ser på de legende børn”, sagde Churchill i en af sine sidste taler, ”og jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad der skal ske med dem den dag, Gud bliver træt af menneskeheden!”  Han følte tidens alvor, og det bør vi også.  Men så meget alvorligere bør vi her og nu tage evangeliet, Guds  ultimatum til vor tid, thi endnu skal dette evige evangelium (Åb. 14:6) forkyndes her på jorden, som ”går mod sin undergang.”  (1.Kor. 7:31) til et sidste, frelsende vidnesbyrd i vor tid.  -  18.12.21 - jn