”Mens Han nu i påsken tilbragte højtiden i Jerusalem, kom MANGE til tro på Hans navn…men selv betroede Jesus sig ikke til dem…”  (Joh. 3:23-24)  -  ”MEN der var …en mand, som hed Nikodemus…”  (Joh. 3:1)

Disse Guds ord er aktuelle for dem, der siger, de tror, men alligevel ikke er genfødte troende.

De kan fx være ”pæne” kirkegængere.  Men den nye fødsel, som Jesus talte til Nikodemus om, mangler, og det kan man næsten altid mærke.

Jeg er ind imellem blevet tilrådet ikke at tale herom for ikke at støde folk, men har du selv oplevet en ny fødsel ved Guds ord og Guds ånd, bør du også du minde dine religiøse venner om, at ydre ”pænhed” ikke er nok. 

I USA har jeg truffet mange med et kirkeligt tilhørsforhold, som mener, det er nok. De ord, jeg måske oftest har hilst dem med, er bønnen i Luk. 18:13:  ”Gud vær mig synder nådig!”  (På grundspr. står der:  ”Gud, gør soning for mig, synderen!”).  Og da må frelsens enkle vej forkyndes.

Jeg kan stundom føle mig ret alene, men blev dog opmuntret, da jeg engang hørte Billy Graham tale over netop de citerede ord fra Johs.ev., og  advare med lidenskabelig alvor sit folk mod religiøst selvbedrag.  Tak og lov for en sådan vækkerrøst engang midt i al den religiøse forvirring. 

”Men der var en mand…”  (Joh. 3:1), som skilte sig ud og som akut måtte have personlig hjælp en søvnløs nat, Nikodemus.  (Det lille ord ”men” står i grundteksten, men er fjernet i nyere overs.).  Sådanne enere findes stadig midt i vrimlen. Herren alene kender tallet. (Sl. 87:6) – 11/12.21 - jn