En vaskeægte kommunist gav mig denne lille salut engang, da jeg uddelte evangeliske traktater på Nørrebro:  ”Vi to vil jo det samme, nemlig fred!”

Det have han jo ret i, men vort fredsbudskab var dog lysår fra hinanden.  Hans fredshåb var knyttet til Marx, men mit til Kristus og Hans ord om ”fred på jorden i mennesker af god vilje” (ordret oversat fra græsk).

Det ord lyser for mig i mørket på en særlig måde, derfor håber jeg, du nu læsesr videre.  Var jeg præst, skulle det i år være min prædiketekst med  fremhævelse af ordene ”af god vilje”.  Tænk, om den gode vilje var rigtig tilstede iblandt os – i hjemmene, blandt politikerne, på arbejdspladsen og mange andre sammenhænge.

Pointet i det citerede englebudskab fra Lukas 2:14 om ”den gode vilje” er rettet begge veje, dvs. vor gode vilje overfor Gud og Hans gode vilje overfor os.  For det var udtryk for Hans frelsesvilje, at Han kom til os i Kristi komme til jorden – først som baby i krybben og som ca. 33-årig som stedfortrædende Frelser på korset.

Dér hvor Han af hjertet modtages, er der både fred med Gud og frem med vore omgivelser, som Ånden i os virker ”god vilje” til fred.

Det var i dag en stor, stor glæde at få lejlighed til at formidle dette glædesbudskab overfor mine taxa-chauffører frem og tilbage til 3. vaccination.  Jeg fik forunderlig hjælp til at gøre det, fordi (og kun fordi) jeg var i et meget veloplagt, evangelisk ”team”, som hedder ”Faderen, Sønnen og Helligånden”.

Det er tit nemmere og mere naturligt at formidle evangeliets store glæde til ikke-kristne end til etablerede kristne.  Jeg véd ikke hvorfor, men de kristne er måske ofte for ”frelste” og for vanemæssigt ”indforstået” indtil det trivielle og derfor uden virkelig glæde og begejstring og uden spontan trang til at viderebringe det største budskab, som nogensinde har lydt på jorden, og som vedrører alle livets eksistentielle områder.  4.12.21 - jn