Det er nu tid til julefrokost el. ”julebord” som nordmændene siger.  Den var ellers truet af corona, men kommer vist trygt i hus de fleste steder, thi ellers er det jo ikke nogen rigtig, dansk jul!

Jeg kan af påtvungne omstændigheder ikke ”smovse” mig med opstemte venner, og dog er min appetit til bordets glæder umættelig, åndeligt talt.  Farezonen med de ”farlige” julekalorier skånes jeg for, men det er okay.

Appetitten på Herrens bord er til gengæld stor.  Da bliver ”Glædelig jul”- ønsket, at vi alle må opleve, hvad David taler om, når han i Salme 23 nægter at give efter for ydre fjenders pres, men udtaler fra sin vestibule i Herrens nærhed:  ”I mine fjender påsyn dækker du bord for mig, du salver mit hoved med olie, mit bæger flyder over!

Her sætter jeg mig i Ånden til bords med ham og andre kristne over en åben Bibel for med Jeremias at lade Guds ord mætte os. Han siger:  ”Mig blev dit ord til fryd og hjertens glæde!”  el. som det i nogle tekster lyder:  ”Dine ord blev fundet, og jeg slugte dem!”  (Jer. 15:16). 

Åndelig hunger er et åndeligt sundhedstegn.  Er denne ikke mærkbart til stede, er vort åndelige liv trods de materielle, bugnende frokostborde et udsultet, åndsfattigt liv.  Det er nok kristnes ulykke her i velfærdsstaten.

Er det din situation? Da ønsker jeg for dig sammen med Paulus at ”du må få det som jeg” men apostlen tilføjede dog:  ”…på disse lænker nær!”  Han var jo fysisk lænket, og det ønskede han ikke for andre. Tak og lov, vore omstændighedens lænker opvejes af en åndelig mæthedsfølelse , som mange i dag sukker efter.   30.11.21 jn