Jesus sluttede en lignelse om et liv i luksus med ordene:  ”Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud!”  (Luk. 12:21).  Her er brugt det  græske forholdsord ”eis”, som betyder ”i henseende til” el.: ”i retning mod…

M.a.o.: Den riges ulykke var ikke, at han var rig, men at hans liv manglede retning mod Gud og evigheden. Resultatet var et forfejlet liv på katastrofe-kurs.

Både min morfar og oldefar var rige.  Min oldefar, brødfabrikant Schulstad, kendte jeg desværre ikke, men det er blevet mig fortalt, at han som kristen var meget godgørende med Gud og Hans rige på førstepladsen. 

Så da min morfar i en tale på hans 70-års dag nævnte ordet:  ”Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl?”  (Mt. 16:26) tænkte han ikke lige på ham, men det var nok ment som et vækkende ord til hele den ”fine” familie om det ulykkelige i at forlade sig alene på jordisk rigdom.

Morfar var en ydmyg Guds husholder over betroede midler med en udæskende enten-eller-kristendom.  Ja, tak morfar for den åndelige arv, du gav mig.  Lignelsen om rigmanden kan derfor ikke bruges om morfar.  Til gengæld passede forh.ordet  ”eis” på ham, -  dvs. han havde fået den rigtige, åndelige retning og kurs i Kristus.

Da jeg kom i lære i Østasiatisk Kompagni (Ø.K.), sagde min ven, Mundus til mig:  ”Det er godt også at have et jordisk mål!” – dog ment sådan:  Det vigtigste af alt er at have et overjordisk, evigt mål.  Det var der for resten flere i Ø.K., som havde! 

Disse mænd var ikke unaturligt ”overåndelige”, men havde dog hjerte for andres frelse, mens der blev handlet på fuld kraft m. hele verden.  Deres tjeneste her på jorden gav rigt ”afkast”, ej mindst i de ikke-kristne, de fik lov at vinde for Himlen.  23.11.21 - jn