Forside Salmer ”Ham derindefra!” (Luk. 11:7)
”Ham derindefra!” (Luk. 11:7) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 22. november 2021 12:46

Melodi:  Op alle folk på denne jord…  (DDS 385)


Om ”Ham derindefra” jeg véd,

Han er på Biblens blade,

derinde i fortrolighed,

hvor jeg min sjæl kan bade

i ordets kilde fuld af trøst,

når jeg beklemt er i mit bryst

på ensomhedens gade!


”Derindefra” Han hører mig,

men fjern Han kan dog være,

hvor jeg Hans nærhed mærker ej

ved et usynligt gærde,

thi til Ham jeg ej trænger ind,

mens Satan hvisker: ”Bort, forsvind!

Hvorfor dig mer besvære?”


Om end det sådan kan se ud,

det skal mig dog tilskynde

at trænge ind på just den Gud,

som barnetro´n vil lønne!

”Derindefra” er hjælp på vej,

og selvom jeg det mærker ej,

godt er det at forkynde!


Gud dig ved Helligånden gi´r   (Luk. 11:13)

sin bistand i afmagten,

Han Kristi nåde dig tilsi´r,

thi brydes skal ej pagten,

Han med dig indgik ved sit blod,

så du igen kan fatte mod

på hele bønnevagten! 


21.11.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)