”… Han, som mætter din sjæl med godt, så du bliver ung igen som ørnen!”  Sl.103:5

Jeg er blevet mildt bebrejdet, at jeg skriver meget om min bortgang. Jeg  kan efterlade det indtryk, at jeg er ”færdig” og snart er ved at udånde.

Men det er ikke sandt.  Jeg siger som min gamle ven Ian Paisley sagde:  ”Jeg er udødelig, til Herren er færdig med mig!”  Sådan taler en troende, som ved Guds iboende Ånd oplever i sit indre at ”blive ung som ørnen!”

Jeg mindes med glæde besøget af en humørfyldt fysioterapeut ved min seng umiddelbart efter en hjerteoperation på Rigshospitalet.  Jeg bad hende læse højt fra min opslåede Bibel på natbordet de første fem vers af Davids mægtige salme 103.  Særlig begejstret og velartikuleret sagde hun:  ”Jeg kan ligefrem, hvordan saturationen (ilten i blodet) stiger!” 

Jo, jeg kan nok i prosa/poesi tale om ”livets korthed, dødens vished og evighedens længde”, men dog altid i evangeliets strålende lys, hvor der ingen død er mere, thi Han (Kristus)  ”tilintetgjorde døden og bragte liv og uforkrænkelighed for lyset ved evangeliet”  (2. Tim. 1:10).

Døden er stadig frastødende, men – tak og lov! – en overvunden og tilintetgjort fjende i Jesus Kristus.  Heri fryder min ”unge” sjæl sig

En ven af mig i Norge besøgte en døende, ængstelig kvinde. Han sagde til hende:  ”Jamen, du skal jo ikke dø!”  Og han mindede hende om Jesu ord:  ”Jeg er opstandelsen og livet;  den, som tror på mig, skal leve, om han end dør, og enhver som lever og tror på mig, skal i al evighed ikke dø!”

Min norske svigerinde sagde engang til mig, da jeg ville besøgte hendes mor:  ”Tal nu ikke om døden!”  Men for et par dage siden indhentede pludselig døden denne svigerinde, som jeg også tidligere har vidnet for om den opstandne, levende Frelser.  Det håber jeg endnu at få lov til i levende live med ”ørnens ungdom” i mit indre og troens svingfjer.

11.11.21 - jn