Forside Salmer Nådens livsstrømme på vor livsaften
Nådens livsstrømme på vor livsaften Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 15. november 2021 19:21

Melodi:  Alene i håb til Gud…


Min Frelser den samme er

i storm og stille,

på livsaftenen især

som sen og silde,

Han ene er Kilden ren,

som tørsten slukker,

jeg derfor til Ham ser hen,

mens hjertet sukker!


Guds ord er som dug på græs

hver årle morgen,

hvor lykkelig og tilfreds

i Ham forborgen

husvales min trængte sjæl

ved korsets nåde,

der er som et kildevæld

i overmåde!


Alt godt jeg udsige kan,

det Kristus gælder,

og strømme med livets vand

Han på mig hælder!

Når mest jeg mig føler tom

i sjælens våde,

da midt i min fattigdom

jeg får ny nåde!


11.11.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)