”Se, vi priser dem salige, som har holdt ud.  I har hørt om Jobs udholdenhed og set, hvordan Herren lod det ende;  thi Herren er nåderig og barmhjertig!”  Jak. 5:11

Disse ord er til dem, der i Herrens lutrende ild-ovn lider og ligesom Job  af uforståelige grunde. 

Hans kones kærlighed udeblev - hun kunne derimod sige til ham:   ”Holder du stadig fast ved din fromhed?  Forband Gud og dø”  (2:9) Han selv talte  ”den fortvivledes ord”  (Job 6:26), som Gud dog i sidste ende bar over med.  Og han forbandede han ikke Gud, som Satan håbede på.

Jakobs ord i 5:11 er talt til de prøvede og ikke til verdslige Laodikea-kristne, hvis hykleri strengt forkastes (Åb. 3:14-18, Jak. 4:4).  Job var ingen hykler, men helt igennem ægte. I mørkets stund kunne han dog sige:  ”Selvom Han ihjelslår mig, vil jeg stole på Ham!”  (13:15, eng. ovs.). 

Da han blev udfordret af de bedrevidende ”trøstere” med spørgsmålet:  ”Hvad véd du?” svarede han:  ”Jeg véd, min Genløser lever!”  (19:25) og forsvarer sig dermed med selve evangeliets trøst og uforskyldte nåde.

Herren lover de lidende, at det ender godt.  ”I har set, hvordan Herren lod det ende!”  Dette er en af ordets mange hvilepuder, jeg selv har haft brug for lægge mit hoved på til sødmefuld trøst og stille forventning til vor trofaste Gud, som også i dag forbarmer sig over sine elendige. (Es. 49:13)  Og den trøst får vi lov at trøste andre med!  (2. Kor. 1:4).

Herren som ”nåderig og barmhjertig” giver min alderdom megen lindring, især når jeg betænker, hvor meget dumt og uforstandigt jeg har gjort i fortiden.  Men må det siges om dig og mig, som blev sagt om Job. Han kaldtes stadig ”min tjener”  (42:7, 8).  Ikke syndfri, men dog Guds tjener.

24.10.21 - jn