Forside Salmer En morgensang
En morgensang Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 08. november 2021 10:11

Melodi:  Nu rinder solen op… (DDS 743)


O, tak og lov og pris

hver gang det dages,

hvor jeg på barnlig vis

kan glad betages

af hver en morgen med fornyet nåde,

som er så uforskyldt,

hvor bæg´ret jeg får fyldt

i overmåde!


På netop denne dag,

ej heller mere,

hvad end der er af sag,

jeg kan fungere

med den fornødne Åndens kraft og styrke

fra morgengry til kvæld

jeg kan til sjælens vel

dens ager dyrke!


Jeg allerede her

i egen have

i Kristi rige er

med frelsens gave,

som ingen fromheds dyd kan selv præstere

thi ned i bundløst hav

min synd fik dér sin grav

og ses ej mere!


I denne frelsesfryd

jeg frit kan trives,

hvor glædens lovsangslyd

hver dag mig gives,

dog findes sorger, hvorved hjertet lider,

de ej dog ta´r min fred,

thi Han, min Helt, er med

til alle tider!  (Mt. 28:20)


26.10.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)