Forside Artikler Helbreder Gud altid vore legemlige sygdomme?
Helbreder Gud altid vore legemlige sygdomme? Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 08. november 2021 10:07

Nej, siger nogle, for Jesus har båret ikke blot vore synder, men også vore sygdomme – derfor behøver intet Guds barn at være syg!


Men lad mig nedenfor påvise, at de ikke har ret.  Billedet ovenfor viser den for længst verdenskendte kvinde, Joni, der som ganske ung blev lammet pga. en fejlbedømmelse af udspring i et for lavt vandområde i CA. Det blev hendes lod de næste over 50 år at sidde i kørestol med alle mulige tekniske finesser.  Hun kunne skrive og tale og blev således til kæmpe velsignelse verden.


Hun blev ikke helbredt, men kørestolen blev hende til så stor velsignelse, at hun gerne kunne ønske sig den med sig til Himlen!


Jeg har personligt mødt mange fysisk lidende kristne, som heller ikke blev helbredt, men som Herren velsignede og gjorde til velsignelse for andre.  Jeg har set ansigter, som var ved at blive ædt op af kræft, men som udstrålede en forunderlig glæde i Herren.  At sige til sådanne venner: ”Dine lidelser er ikke Guds vilje, - du må tro Ham for helbredelse pga. Kristi forsoningsværk!”


Det troede og forkyndte jeg også som ganske ung, men jeg tog fejl.  Der står ganske vist:  ”Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme!”  (Mt. 8:17), men hvornår skete det?  På korset?   Nej, da Jesus gik her på jorden og helbredte utallige syge.


Det kan Han også gøre i dag.  Det har jeg kendt ex på både i og udenfor min egen slægt, og jeg glæder mig over sådanne vidnesbyrd.  Og jeg indrømmer, jeg med mine skrøbeligheder kan blive helt misundelig.  Men jeg kan ikke sætte Gud stolen for døren og sige:  ”Værs´go`, det må du også gøre med mig!”


Mange såkaldte ”helbredelsesprædikanter” er selv syge og mange er selv bukket under for fx en kræftsygdom eller en hjertelidelse.  Alligevel forkynder de:  ”Kom frem og tro at Jesus helbreder dig lige nu!”


Jo, Herren kan stadig udrække sin hånd til lægedom (Ap.G. 4:30), og Han gør det, men ikke altid.  Det betyder ikke, at den syges liv ikke kan være et rigt liv.  Jfr. denne Joni og mange andre ”Joni´er” af Guds juveler gennem menighedens historie. 30.10.21-jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)