Ordene kom fra den mand, om hvem A. Bjerkreim engang sagde:  ”Ingen på det skandinaviske sprog lytter jeg så gerne til som Th. Mundus!” 

Ham var det.  Han stod på talerstolen i Norge med et brev, han havde modtaget fra Amerika, som fortalte om hans søns, Charles´, omvendelse.

Jeg fik selv den glæde senere at møde Charles i den norske kirke i Brooklyn på 59th Street, New York.  Da tænkte jeg selvsagt på hans far.

Charles var hverken taler eller skribent, men han sendte dog en mini-artikel til bladet ”Evangelisten” med udgangspunkt i Sl. 116:12-13:  ”Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle Hans velgerninger mod mig?  Jeg vil løfte frelsens bæger og påkalde Herrens navn!”

Charles skrev ca. sådan:  ”Vor Frelser tømte lidelsens bæger for os for at vi kan løfte frelsens bæger og drikke heraf!”  Denne evangeliske hilsen har fulgt mig gennem årene, så hver gang jeg læser dette bibelord, tænker jeg på  ham, Mundus´ søn i Brooklyn.  Sådan har nok mange os det med gode bibelord, som knytter sig til en bestemt velsignelse i vort liv.

Om Herrens velgerninger siger David:  ”Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle Hans velgerninger!”  (Sl. 103:2).  Mange er måske glemt, David siger: ”Glem dem ikke alle!  Der må være nogle du stadig husker!”

Hans Ånd virker en sådan lovprisning i os.  Selvom jeg slås med legemets dårligdomme, kan Herren jo som en velgerning helbrede mig i eet nu, men gør Han det ikke, får min mund stadig lov til være fyldt med Hans pris!  Derfor vil også jeg løfte ”frelsens bæger” og slukke min åndelige tørst i Hans frelse.  Ja, i sandhed:  ”Min sjæl, lov Herren!”  -  31.10.21 - jn