Melodi:  Se, nu stiger solen…  (DDS 754)

Efterårets sol endnu smiler blidt,

skaberværket er nemlig ej nedslidt,

det af dvale vågner til våren fro,

mens den gyldne skov går om lidt til ro!

Livet med hver årstid sig sælsomt ter,

indtil vi på jord ikke bor her mer,

evighedens vår glad tilsmiler mig,

når min Frelser henter mig hjem til sig!

Kroppens lerkar revner og snart forgår,

Klippen Jesus Krist evigt dog består,

Gud i Ham har skænket mig barnekår,

derpå nu og da jeg en forsmag får!

Jeg på Himlen endnu dog bie må,

hvor min arv i Kristus mig skal tilgå,

hjerteligt mig fryder min barneret,

hvori jeg nu ånder om hjertet let!

Ja, den sene årstid tilsmiler mig

på den sidste rest af min pilgrimsvej,

og hver kvæld på ordet jeg slumrer ind,

solen da er blevet til måneskin!

5.11.21 - jn