Forside Artikler Drop in-dåb - en parodi
Drop in-dåb - en parodi Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 04. oktober 2021 14:53

Trods den velmente reklame for drop in-dåb i Faxe sektion (”Sjællandske”) af 1.10, tillader jeg mig at fremkomme  med en harmfuld dissens.


På Jesu tid forsøgte farisæerne og saddukæerne sig også med drop in-dåb i Jordanfloden, hvilket fik Johannes Døber til at sige:  ”I øgleunder!  Hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede?  Så bær da frugt, som er omvendelsens værdig!”  (Matt. 3:7-8).  Med andre ord:  Dåben gik hånd i hånd med en personlig omvendelse til Kristus ledsaget af omvendelsens frugt.


Det er der ikke noget nyt i.  I vækkelsestider lå betoningen altid på omvendelse og troen på Kristus synliggjort ved den skelsættende dåb.  Sådan er det ikke mere.  Dåben er nu fripostigt revet ud af sin rette, bibelske sammenhæng og blevet til en lynhurtig ekspeditionssag.  Jeg er fristet til at sige som den gammeltestamentlige profet Jeremias: ”Gys derover, I himle!” (Jer. 2:12).


Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)