Melodi:  Op dog Zion ser du ej… (DDS 589)

I Guds frelse frydes jeg,

større glæde har jeg ej,

Kristus er trods nød og sorg

hjertets faste Klippeborg!

I det ydre er jeg svag,

jeg nedbrydes dag for dag,

Han mit indre dog fornyr

trods de mange mørke sky´r!

I det paradoks min tro

ejer Åndens dybe ro,

thi alt tjener til mit vel,

hvad besvære vil min sjæl!

Hvad Han for vor synd har lidt

og på Golgata har stridt,

fatter jeg kun stykkevis

med min ringe tak og pris!

I Hans store soningsværk

er jeg ved dets nåde stærk,

i Hans død min død jeg ser,

som jeg ej skal frygte mer!

Til min sidste afskedsstund

er Guds ord min sandhedsgrund,

lad al jordisk kun forgå

ordet evigt skal bestå!

18.9.21 – jn