Forside Artikler Frygten for undergang hos klimaængstelig ungdom
Frygten for undergang hos klimaængstelig ungdom Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 17. september 2021 16:18

For at par dage siden hørte jeg i ”deadline”, at 56% af adspurgte 16-24 årige klimaængstelige unge troede forventede menneskehedens ultimative undergang.  I min ungdom, ville den påstand formentlig blive stemplet som ”overspændt” og unødvendigt sortseende.


Men de unge er her på linje med Guds ord, der gennem Paulus forkynder:  ”Verden i sin nuværende skikkelse går mod sin undergang!”  (1. Kor. 7:31).  Der findes adskillige andre bibelord med samme budskab.


For en del år siden blev en lignende undersøgelse foretaget blandt skolebørn i Bergen om, hvordan de så på fremtiden.  De fleste tegnede et dystert fremtidsbillede, og mange af dem regnede slet ikke med, de ville nå at blive gamle, før atombomben havde udslettet alt liv på jorden.


Billy Graham fortalte engang, at han hos statsledere, han havde besøgt verden over, overvejende havde mødt pessimisme svarende til, hvad vi i vor tid hører af forstemmende udtalelser fra klima-sagkyndige.  De taler alle forgæves om at gøre kloden til et bedre sted at være.


Vi,  der som Kristus-troende stadig er i verden, er ikke verdensfjerne, men vort kald er ikke at gøre verden bedre, thi i så fald ville vi være klogere end Guds ord, - vi har stadig vort jordiske arbejde og pligter, men vor mission er ikke at forbedre verden, men at kalde mennesker til omvendelse og frelse fra en ond verden, der er dømt til undergang i en kommende apokalyptisk rystelse (Hebr.12:25-29).


Som kristne er også vor mission som forkyndt af Kristus selv”:  ”Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær;  omvend jer og tro på evangeliet!”


Evangeliet er Guds sidste ultimatum til en menneskehed, som ellers under Guds retfærdige dom er dømt til evig undergang.  Derfor:  ”Tag jer i agt, at I ikke beder jer fri for Ham, som taler!”  (Hebr. 12:25)  - 17.9.21 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)