Det er i år 70 år siden, jeg begyndte at læse i Bibelen, som indtil da kun var en ligegyldig støvsamler i reolen.  Det var i virkeligheden Guds ord, der kom til mig – ja, overraskende til min formørkede verden, hvor jeg levede uden Gud. 

Fordi det skete i barndommen (2. Tim. 3:15), har jeg fået særligt hjerte for andre børn.  Jeg åbner med særlig glæde Bibelen med børn, som endnu har behov for ”læsehjælp”.  Gode teologiske værker nytter ikke, thi overfor børn er vi ekstra meget afhængig af Åndens bistand, ja mindst lige så meget – eller mere -  som når vi står på en ”rigtig” prædikestol og taler til ”voksne”.

Paulus minder Timoteus om hans barndom og om, hvordan Guds ord allerede da kom ind i hans liv.  Børn forkæles med materielle ting, for vi vil så gerne glæde dem, men det bedste vi kan gøre mod et barn er at give dem Guds ord  med barnets forudsætninger.  ”Så længe jer var barn, talte jeg som et barn….” (1. Kor. 13:11), osv.  Et barn taler anderledes, og det skal vi også lære at gøre overfor børnene.

Det er almindeligt blandt ikke-kristne at sige:  ”Vi ønsker ikke at påvirke vore børn – de må selv tage stilling, når de bliver gamle nok til det!”  Men samme forældre har ved døbefonten højtideligt sagt ja til, at de vil oplære det døbte barn i den kristne børnelærdom.  Deres ja er således kun hykleri.

Guds ord kom til mig gennem ordets sandhedsvidner, men også på mange andre måder, hvor Helligånden tilhviskede mig et vækkende ord om Jesus.  Dertil brugte Han fx både min Mor og en yngre søster, Ruth, som for en del år siden med underlig hast rejste hjem -  til JESUS!  Hun var selv kommet til frelsende tro som 11-årig.

”Er det rigtigt, at katolikkerne siger:  Giv mig et barn, til det er 7 år, og det vil være katolik resten af livet?”  spurgte jeg engang en katolsk pater.  Han svarede:  ”Det har jeg ikke hørt, men det er i hvert fald sandt!”

Vi, som lærte vor Herre Jesus at kende allerede i vor barndom, bør som motto tilegne os Davids ord:  ”Kom hid, børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer Herrens frygt!”  (Sl. 34:12) – 12.9.21 - jn