Forside Salmer Troen på den herliggjorte Jesus Kristus
Troen på den herliggjorte Jesus Kristus Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 03. september 2021 09:24

Melodi:  Gør døren høj, gør porten vid…  (DDS 84)


Du herlighedens Jesus Krist,

som får det sidste ord til sidst,

mens verden løber linen ud,

fra Tronen ej bortvæltes Gud!  (Sl. 2:4)


Han har på Zions bjerg indsat

sin Fyrste, som Han gav mandat

og salved´ som sin Kongesøn,

med hedninger som arv og løn! (Sl. 2:8)


For Ham hvert knæ skal bøje sig

selv dem, der siger til Ham nej,

hver tunge skal tilbede Ham,

som bar for os al synd og skam! (Joh. 1:29)


Ja, gid du ydmygt vil indse,

at dette for dig måtte ske,

men komme vil enhver til kort,

som Ham i hovmod viser bort!


Thi denne verdens herlighed

som løvet visner før du véd,

vælg heller evangeliets ord,

som frelser hver, som Kristus tror!  (Ap.G. 16:31)


At sige dette liv farvel,

det nemlig kan den frelste sjæl,

som hist hos Kristus har sit hjem

i Himlens ny Jerusalem!


2.9.21 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)