”Men selv betroede Jesus sig ikke til dem…   Joh. 2.24-25.

Dommen over de mange, der tilsyneladende ”kom til tro på Hans navn”  ved en ”påske-vækkelse” (Joh. 2:23), men hvis ”hvis tro ikke står prøve” ( dvs. ind for Gud), 2. Tim. 3:8, kom jo fra Herren selv, men vil en lignende bedømmelse ske i dag i den vækkende forkyndelse?

Nej, lyder det, for vi skal jo ikke dømme!  Den, der ser med samme alvor på situationen som Jesus, er ”dømmesyg”. – ”Du har det med at dømme”, fik jeg just at vide, da jeg advarede imod religiøst selvbedrag, dvs. mod en pseudo-tro, som ikke frelser og ikke vil vide af omvendelsens ”must”.

Men det får briste eller bære.  En genfødt, oplyst kristen vil kunne mærke, om det gensidige Åndens samfund er til stede eller ej.  Jesus mærkede det (Joh. 2:24), og det vil den, der er fyldt af Hans Ånd også kunne mærke. Ak, dette besnærende religiøse selvbedrag, som vi så godt som aldrig hører  om mere, sådan som man gjorde før i tiden i vækkelsestider.

Der kunne nævnes adskillige ex på, at apostlene kendte dertil i tjenesten, men pladsen tillader det ikke.  Den daglige bibellæser véd dog, hvad jeg taler om, men også i DGT møder vi i det religiøse hierarki det åndelige selvbedrag, når fx profeten Jeremias bringer fra Herren selv budskabet om, at man i selveste templets regi kan sige:  ”Vi er frelst!”  uden at nogen omvendelse fra syndens veje havde fundet sted  (Jer. 7:10).

Selvbedraget er ikke blevet mindre i dag, - tværtimod.  Det antager stadig nye og raffinerede former, og stadig vil de, der advarer imod det, få at vide:  ”Du er dømmesyg!”  Det kan vel være, ”men hvad vil I gøre, når enden kommer?”(Jer. 5:31).  Ja, for det øjeblik når også dig! 18.8.21.jn -