Ordene er lånt fra engelsk, når talen er om synder, Herren allerede har tilgivet i det skjulte, men som nogle tror skal bekendes offentligt. Dette er ikke bibelsk.
Kr. Dagblad gengav d. 7/8.21 en ung mands slibrige ”bekendelser” om sex-afhængighed. Men Gud hjalp ham til et nyt sexliv med en ny kæreste, ”vidner” han.
Jo, han kom ud af sin sex- og pornoafhængighed, men et evangelisk vidnesbyrd havde han ikke. Kristus blev trods lidt forblommet religiøsitet slet ikke nævnt.
Kun Han sætter syndens fanger i frihed. Og her er min pointe: Et selvoplevet vidnesbyrd om syndernes forladelse, betyder ikke, at syndens snavsede vasketøj hænges ud til nyfigen beskuelse. Herom kan vises hen til adskillige ex i DNT.
Da den samaritanske kvinde vidnede sådan om sin Frelser: ”Han har sagt mig alt det, jeg har gjort!” (Joh. 4:39). Hun udmalede ikke de konkrete synder, men hun havde angrende fundet frelse i Jesus, og det var mere end nok. Kun Han behøvede at kende hendes omfattende synderegister. Han gav hende et helt nyt liv.
Trods en fortid som ”spotter, forfølger og voldsmand” (1, Tim. 1:13), nævner Paulus ikke i detailler, hvilke uhyrligheder han begik. Det var nok at sige: ”Han tilgav os alle vore overtrædelser!” Kol. 2:13. Også han fik et nyt liv med en ny natur og ny kraft.
Min egen vantro fortid var ond, men Guds Ånd tillod ikke, jeg gik i detailler herom men jeg kunne nu vidne med Paulus: ”Barmhjertighed blev mig til del, fordi jeg i min vantro ikke vidste, hvad jeg gjorde. 1. Tim. 1:13. Ja, de ord passer på mig.
Johannes ser også sig selv som en tilgivet i Ham som er ”soning for vore synder, ja, ikke alene for vore (de troendes) synder, men også for hele verdens.” 1. Joh. 2:2.
Jeg tror ikke på ”bekendelsesmøder”, som Oxford-bevægelsen med sine ”5 absolutter” markedsførte i gamle dage. En slægtning blev bundet til den vildfarelse, men kom ved Guds nåde ud af den. Hun sagde senere: ”Var jeg fortsat dér, var det blevet min død!” Frelsen i Kristus er liv og liv i overflod til sand frihed. 14.8.21 -jn
|