Forside Artikler Et godt møde med min bankrådgiver
Et godt møde med min bankrådgiver Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 18. august 2021 08:58

Udover gode bankråd, fik jeg lov at sige:  ”Jeg har skrevet og sagt meget om mit forhold til døden, men i dag vil jeg gerne vidne om livet ud fra Sl. 118:17:  ”Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre Herrens gerninger!”

Jeg kan godt lide, du siger ”vidne”, sagde hun, ”for det gør Bibelen mere personlig”  Min bankrådgiver vil nemlig gerne være en troende.

”Men der må være en vis balance mellem liv og død”, sagde hun.  Jeg fortalte at den balance fortalte min morfar mig om for 70 år siden, da jeg spurgte ham: ”Hvad der sker, når en troende dør?”

Han sagde:  ”2. Kor. 5:8:  Borte fra legemet, hjemme hos Herren, - det er da så enkelt, at selv et barn kan forstå det!”  Jeg var barn, og jeg forstod.

Vi talte om verdenssituationen med udgangspunkt i Afghanistan, hvor hendes fætter havde været udsendt.  Jeg sagde:  ”Denne verden bliver ikke bedre, men går sin undergang i møde!”  (1. Kor. 7:31) Og hvis nogen mener, der kan laves om på det, er de dygtigere end Gud!  Hun var enig.

Jeg delte med hende glæden over frelsen i Kristus.  Hun sagde:  ”Ja, vi skal blot tro på Jesus.”  Jeg sagde:  ”Ja, men en omvendelse må være sket med os, for at vi kan tro!”  Mange siger jo:  ”Jeg tror” uden at være omvendt!”

”Du er en ambassadør!” sagde hun. ”Ja, det står i 2. Kor. 5:20”, sagde jeg.

Vi fik 1½ t. sammen og jeg forlod hende med bøn om at Guds Ånd vil følge op på de ord, Han gav mig. Ef. 6:19. Det samme vil Han gøre med også dit vidnesbyrd, så lad det frit slippe til, mens det endnu er tid!  16.8.21 – jn

Senest opdateret: Onsdag, 18. august 2021 09:00
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)