Min lidt ældre nabo (en gammel sømand), overraskede mig med at citere  Job 1:21.  Jeg besøger tit ham og hans kone, begge fysisk lidende, men mangler Jesus. Han taler et upoleret sømandssprog og ønsker ikke ”for meget religion”, men lige pludselig citerede han så selv et bibelord.

Jeg fik sagt, hvor glad jeg er for Jobs ord::  ”Jeg véd, min Genløser lever!”  (Job 19:25), så nu har jeg et referencepunkt til næste samtale. Jeg har jo læst Jobs bog mange gange og får stadig større indblik i lidelsens gåde.

En gammel ven i Norge var blevet dårligt behandlet pga. falske anklager.  Han mødte på gaden en af forsamlingens yngre ledere og blev heftig overfor ham.  Han fik dette response:  ”Er du sikker på, du nu taler i den Helligånd?” Og så citerede han i sit åndelige hovmod nogle bibelord.

Min ven svarede:  ”Du citerer Guds ord for mig.  Jeg kan også give dig et ord, og så citerede han Job 6:26, som i en gl. ovs. lyder:  ”Den fortvivlede mands ord hører vinden til!” Han var godt nok heftig, men fortvivlet.

Jeg besøgte engang en yngre norsk kvinde, hvis mand uden varsel var taget fra hende.  Jeg syntes, hun lød bitter, men jeg tog nok fejl.  Hun var fortvivlet og forbeholdt sig ret til overfor Gud at give luft for sin smerte.  Jeg tror, hun var en slags kvdl. Job, og det burde jeg straks have indset.

Medlidende kristne er ofte en mangelvare, og dog er behovet dér.  En ung frelsesofficer fik det råd af sin overordnede:  ”Hvis du taler til sønderknuste hjerter, vil du aldrig mangle tilhørere!”

Vor Frelser er kaldt for en Ypperstepræst, der har ”medlidenhed med vore skrøbeligheder”  (Hebr. 4:15).  Mine fejl og brist bliver desværre ikke mindre med årene.  Jo mere vi nærmer os evigheden, jo mere føler vi denne smerte, og jo mere har vi brug medlidenhedens balsam i Kristus.

Og denne balsam skal vi prøve at tage med os til andre lidende. – 16.10.20 - jn