Jeg spidsede øren, da Amy Barret, i Senatets høring blev spurgt ind til hendes syn på ”homoernes” rettigheder.  Hun svarede ikke direkte, men sagde, at hun ikke diskriminerer nogen pga. ”seksuel præference”.

Som kristen er hun selvsagt imod homo-ægteskaber, hvad hun da også ellers er kendt for.  Men her er det den høje, livslange stilling som meddommer i højesteret, der står på spil, og da har hun det ikke let.

Presset fra demokraterne er jo enormt.  Men hun har dog åbent vedkendt sig Jesus Kristus, , og da burde hun også åbent tage afstand fra homosex og ikke svigte den kæmpende, kristne menighed.

Noget lignende skete med vor dronning, som formentlig inderst inde er imod homo-ægteskaber, men som måtte underskrive en homovielseslov i 2012 som var et åbent trods mod Guds ord og Guds love.

I skolen i gymnastiktimerne under en af ”march-øvelserne” sang vi børn Ingemanns ypperlige kampsang ”I alle de riger og lande…” der handler om at vedkende sig sine idealer, og det sidste vers lyder sådan:

Vil dansken i verden fægte,

men skjuler sit åsyn og navn,

jeg véd, at hans ånd er ej ægte,

jeg tager ham ej i favn.

Det er ikke nok at sige, at jeg er en kristen (det er jo alle!), men det er noget andet at være en kristen med åben pande med alt, hvad dette indebærer af forsmædelse og menneskers foragt.

Jeg taler ikke om Amy Barret med koldt blod, for hun har i virkeligheden min sympati og vil sikkert gøre en god figur i højesteret, og mange medkristne beder for denne ædle kvinde, der ligesom præsidenten og hele styret er omfattet af formaningen i 1. Tim. 2:1-5.

14.10.20 - jn