Forside Poesi Den guddommelige poesi
Den guddommelige poesi Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 12. oktober 2009 15:44

Den guddommelige poesi

Guddom´lig er du, poesi,
Dit udspring er og bliver evigheden,
Du har din egen, stille harmoni,
Der mig bibringer sjælefreden,
Du har nok alvor, men har også smil,
Lidt lunefuld måske som i april,
Ret ydmyg, men dog også ubeskeden!

Smuk er du nu i sommertid,
Dit klædebon er både sol og skyer,
Din horisont er uden grænser vid,
Din tale mig udæsker og fornyer,
Du elsker frihed, men afskyr hver bås,
Som dig fastholde vil bag slå og lås,
På sjælens ørken regner du med byger!

Du særlig ven er med den Bog,
Hvis lys og sandhed dig bestandig nærer,
I Biblen finder nemlig du det sprog,
Der livets sande sammenhæng dig lærer,
Ej altid man forstår dit høje kald
På grund af slægtens dybe syndefald
Med surrogater, som os tit besnærer!

Guddom´lig er du, aldrig vil du dø,
Thi det, som Gud har født, bestandigt bliver,
Du evighedens tanker blot udstrø
Med nidkærhedens lidenskab og iver,
Når poesien blæser med sin vind,
Der nye tanker fødes i det sind,
Som blot nedskriver det, den gavmildt giver!

1/7.06

jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)