Forside Artikler Det amerikanske valg ”post festum”
Det amerikanske valg ”post festum” Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 20:10

USA er – ligesom DK -  mht. til homo-ægteskaber og LBGTQ-kulturen i  moralsk opløsning. Ingen præsident tør tage et åbent mod-standpunkt.

Men hvor er det godt, at Guds ord også nu kommer os til hjælp, og at der stadig findes kristne, der beder for hinanden og landets styre og.

således lever et liv, som er ”godt og velbehageligt for Gud”  (1. Tim. 2:3) uanset hvem, der regerer.  På Paulus´ tid var det jo den onde kejser Nero.

Hvad vi end synes om USA´s næste præsident kan han ikke hindre os i at leve et godt, perspektivrigt liv for Herren.  Det gjorde jo Paulus.

Perspektivet var og er jo, uanset de politiske forhold, Guds frelsesvilje  ”i den dertil bestemte tid”   (1. Tim. 2:6), dvs. også vor tid, vel vidende at verden trods forblommet tale om dets forbedring og nye muligheder går sin undergang i møde ” i sin nuværende skikkelse”  (1. Kor. 7:34).

Spørgsmålet har været rejst, om USA  er midt i en om sig gribende opløsning.  Det kan vel være.  I hvert fald taler Guds ord om, at ”alt dette går sin opløsning i møde”, dvs. alt menneskeværk . (2. Pet. 3:10-11).

Men vi venter som Guds folk og ”rigets børn” på noget meget større, nemlig på ”Jesus, der frier os fra den kommende vrede”  (1. Tess. 1:10).  De, der lever i den forventning, lever et godt, ”spændstigt” liv.

Det gør os ikke verdensfjerne, men med fingeren på pulsen læser vi avisen med den ene hånd og Bibelen med den anden.  Engang blev der talt om Herrens komme til opvækkelse, - nu tales der tit om ingenting.

Intet er mig kærere, end når en gæst siger:  ”Vi skal vel have et Guds ord og bede? ”  Den slags besøg er sjældne, men de er beåndet af Gud. Eller kan meget let blive det.  Tillykke med et sådant, godt valg i or tid.

7.11.20 - jn 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)