Mel.: Aldrig er jeg uden våde…  (DDS 644)

Ny hver morgen er din nåde,  (Klages. 3:23)

bedst du véd, hvad mig vil både

af fornøden trøst og tugt,

selv du er min sjæls tilflugt.

Ufravendt på dig jeg bier

selv når du er fjern og tier, (Sl. 13:2)

du dog kommer mig ihu,

thi for sendt ej kommer du!

I dit samfund jeg stortrives,

her jeg ved din Ånd oplives,

som har herliggjort dit ord (Sl. 138:2)

og gør Herren JESUS stor!

Verden smitteramt sig vånder,

Herren på sit folk dog ånder,

thi hos Ham er luften ren,

men dog vantros anstødssten! (1. Pet. 2:8)

Pesten sniger sig om dagen,

ingen kaldsstand er undtagen,

komme hvad der komme vil,

Himlen vi dog stunder til!

Verden larme kan og hyle,

jeg dog har min vestibule

i Guds ord mit hjertets fryd,  (Jer. 15:16)

hvor jeg hører englelyd!

12.11.20 - jn