Vii spørger snart hinanden:  ”Hvor skal I være i julen?”  De ældre kan ofte svare:  ”Ingen steder!” Den enlige har måske fordums dejlige juleminder, men nu kun TV´s åndsforladte, fordummende og larmende selskab.

Jeg har også mine barndomsminder. Min søster og jeg gik til gudstjeneste i den lokale kirke, men nærmest for at få tiden til gå inden den højtidelige julemiddag, som traditionelt stod på gåsesteg og ris á la mante.

Gåsen fik far hvert år som et slags julegratiale af sin arbejdsgiver.  Under middagen var radioen ”på”, hvor vi bevæget lyttede til ”julehilsener til søens folk”.   (Det var før, der var noget, der hed TV).

Men den troende del af familjen på mors side brugte julen til åndelig opbyggelse, gode julesalmer og senere fest for de fattige i morfars missionshus på Nørrebro.  Disse samvær mindes jeg med stor glæde.  Det var i dette missionshus, jeg som 14-årig fik lov at gribe evangeliet om Jesus, og mit liv fik da en ny drejning med et ”før” og et ”nu”.

Nu er der kun minderne igen, men jeg besøger tit et ældre nabopar, som  aldrig ser mennesker.  Den gamle mand ønsker ikke for meget ”religion”, som han siger, så jeg beder om en ny ”indgangsvinkel”. Vi har meget at tale om op til jul, og viser det sig, at den 87-årige mand er glad for at sang.   Jeg lover dem at tage en af mine julesalmer med på en kendt melodi, så vi alle tre kan synge sammen.  Det falder tilsyneladende i god jord.

Som kristen dyrker jeg ikke selve julen, men, den kan bruges som en gylden anledning for evangeliet i tale og sang, som den var det for fx Brorson, Grundtvig, Ingemann, P. Gerhardt og mange, mange andre.

Ja, sådan vil jeg ”bruge” julen. ”Alt gør jeg for evangeliet”, siger Paulus (1.Kor. 9:23), dvs. bruge ethvert yde påskud til at forkynde Kristus.  Også i julen. Og ja, med henblik på sjæles evige frelse (v.22).  20.11.20 - jn