Forside Poesi Hyldest til JESUS, vor advents Drot
Hyldest til JESUS, vor advents Drot Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 19:52

Melodi:  Jesus, os til trøst og gavn…  (DDS 59)


Jesus, du vor advents Drot,

som steg ned fra Himlens Trone

uden pragt og kongekrone,

dig kun mødte hån og spot,

synd´re du dog selv udvalgte,

som i tro dig tog imod,

de som dine egne talte,

renset i dit dyre blod!


Du sådanne kaldte hid,

som af Ånden lod sig kalde,

og for dig sig lod nedfalde,

midt i en belejlig tid,

Herren nemlig vil vor frelse,

for Ham hold ej mer dig gemt,

for til lægedom og helse

er af nåde du bestemt!


Jesus, Guds enbårne Søn,

tænk, du også for mig døde,

og som påskens morgenrøde

modtag du vor takkebøn!

Jord og himmel for dig viger,

snart de løber linen ud,

og de men´skeskabte riger

bøjer sig for Himlens Gud!


28.11.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)