Forside Poesi Kristi frelsende nåde
Kristi frelsende nåde Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 19:22

Melodi:  Den tro, som Jesus favner…  (DDS 578)


Er du en genfødt kristen

nyskabt ved løftets ord,

og ej  som moralisten,

i hvem Guds Ånd ej bor?

Ak, han ej kender til

i nåden kun at trives,

hvori Guds barn oplives

i kraft af Hans goodwill!


Se, selvgodhed ej holder,

hvor from den end sig ter

og kirk´ligt sig udfolder

med alt, hvad der mon sker,

men ydre form ej dur

som nok for kristendommen,

thi den mod vredesdommen

har ingen holdbar kur!


Guds råd og frelsestanker

fremviser Golgata,

dér hjertets tro jeg sanker

til frelse dag for dag,

ja, dette er mit kald

Guds nåde at ophøje,

kun den kan mig fornøje,

jeg har ej andet valg!


30.12.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)