”Du har kronet året med din godhed, og dine fodspor drypper af overflod.”  Sl. 65:12 , norsk ovs.

Dette ord fra en af Davids salmer er oversat lidt forskelligt i de forskellige Bibler, men munder alle nogenlunde ud  i det samme trosvidnesbyrd om året, der gik:  Det har været fuldt af Guds godhed.  Det var Davids vidnesbyrd, og det er også de troendes i vor tid, selvom året ud fra et Corona synspunkt har været imod os uden megen synlig godhed.

En god ven, en benådet forkynder, som jeg mere end nogen anden elskede at lytte til her i Skandinavien, og som var til megen personlig velsignelse for mig som ganske ung, Th. Mundus, hørte jeg en gang tale om Guds godhed.  Han prædikede over ordene fra Ef. 2:7:  ”… for at Han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus.”  Han spurgte retorisk:  ”De kommende tidsaldre, hvornår er det?” – ”Det er allerede i morgen”, sagde han, og han vidnede om, hvordan ”kun godhed og miskundhed” havde efterjaget ham livet igennem (Sl. 23:6).

Men var syg med både et dårligt hjerte og sukkersyge og måtte ofte lægge sig.  Han sagde:  ”Da Gud tog helbredet fra mig for mange år siden, var også det Guds godhed”.  Han tilføjede: ”Medicinen, lægen giver os, smager ikke altid godt, men den skal gøre godt!”  Og han befandt sig midt i en både legemlig og åndelig behandling underlagt Guds godhed.

Jeg besøgte en gang en troende mand, en meget brugt sjælevinder og åndelig leder, Georg Hansen, som var ansat i samme prestige-fyldte selskab som jeg, nemlig Ø.K.  Han var vel ca. 30 år ældre end jeg, og nu skulle han som pensionist til at nyde sit otium,  rask og rørig som han stadig var.  Men han kom ud for en bilulykke, og hans otium foregik nu som stærkt handicappet med ringe førlighed i en god lænestol med fodskammel.  Han strålede som en sol og sagde noget lignende som:  ”Gud tillod det for på denne måde at få endnu mere ud af mit liv!”

Det var meget opbyggeligt at sidde ved både hans og Mundus´ fødder.

Ordet ”kronet” (fra Sl. 65:12) antyder jo noget herligt.   Åndeligt talt har vi som kristne ”kronede dage” midt i alle vore mange sorger.  ”Som bedrøvede, dog altid glade”  (2. Kor. 6:10), skriver én smilende, glad apostel.  At kunne sige sådan, er jo et af det kristne livs mange, velsignede paradokser.

Evangelisten Moody sagde på sit dødsleje: ”Jorden viger, Himlen åbner sig, dette er min kroningsdag, jeg har ventet på!”

Det er næsten uudholdeligt at blive stopfodret med denne pandemi.  Lad os opmuntre hinanden til at lukke op for vort åndelige fjernsyn, Bibelen, for dér ”skuer vi Herrens herlighed…og forvandles fra herlighed til herlighed”  (2. Kor. 3:18) i et nyt nåderigt år.

30.12.20 - jn